Jeg har været ramt af stressrelateret depression, jeg er heldigvis rask i dag.
Det har taget tid og været en proces, hvor meget skulle ændres i min måde at tænke på. Det har været hårdt arbejde, men nu bagefter kan jeg se, at det var nødvendigt og jeg er blevet meget klogere på mange ting i løbet af processen.
Mens jeg var syg, blev jeg klar over at der stadig hersker stor uvidenhed og tabuisering omkring det , som jeg foretrækker at kalde mentale helbredsproblemer.
Derfor har jeg valgt at være åben omkring min egen situation og arbejde imod tabuisering og for information bla. i Depressionsforeningens lokalgruppe i Hillerød.
Jeg støtter desuden Psykiatrifonden, Psykisk Sårbar og Depnet.

Jeg mener, at der skal gøres meget mere fra politisk hold ift. at forbedre vilkårene for mennesker med  mentale helbredsproblemer. Området skal på finansloven og sidestilles med somatisk sygdom. Og der skal være gratis adgang til psykolog hjælp for alle.

Stress...ordet er meget omdiskuteret eller rettere brugen af det diskuteres. For det er udenfor diskussion at stress findes. Og at vi alle mærker til det i en eller anden form i løbet af et liv.

Og vi ved vist også alle sammen, at der er god stress og dårlig stress. Men jeg tror egentlig ikke at der er så mange der rigtigt forstår, hvor syg man rent faktisk kan blive af dårlig og langvarig stress.

Jeg har så mødt depression som følge af mange års stress og jeg er bestemt ikke alene.

Stressudløst depression har ramt mange. Nogen siger at der er en overvægt af kvinder og det er der nok også. Men jeg tror ikke på at det er fordi de er specielt skrøbelige - tværtimod !
De kvinder jeg har mødt, har som jeg, knoklet hårdt i lang tid, været perfektionister, omsorgsfulde, flittigbier, voldsomt engagerede, ja brændt for sagen og ikke mange af dem, har nogensinde bedt om hjælp. Det er typisk kvinder, der er vant til og har lært at klare sig selv.
Men alle har på et tidspunkt oplevet at kroppen slog fra. Advarselssignalerne har været der - ofte længe, nogen gange har omverdenen endda bemærket og advaret, men typisk er advarslerne blevet ignoreret og så vælter man altså.
Det er forskelligt hvad der sker, men når depressionen rammer, er det ofte den her følelse af at 'gå i sort'. Man kan bare lige pludselig overhovedet INTET.

Sådan var det for mig. Jeg kunne bogstaveligt talt ikke stå op ad sengen. Og det er skræmmende at man kan få det sådan.

Heldigvis kan man komme tilbage i livet igen, men det kræver meget og kan tage lang tid.

Det vigtige her, er at man KAN blive rask igen.

Vejen ud af depressionen har været lang og svær for mig. Men efter 5 år med gode og dårlige perioder, kom jeg endelig ud i lyset og livet igen 

Medicin  og psykologhjælp har hjulpet mig.
Jeg har forsøgt at klare mig uden medicin, men har haft flere tilbagefald og hver gang er det sværere at komme ud af depressionen igen.  Jeg har også skullet bruge rigtigt megen tid og mange kræfter på at 'analysere' mig selv og min baggrund. Det har været en lang, til tider hård, men nødvendig proces, for at jeg kunne komme videre med livet.

Heldigvis har jeg haft fuld opbakning fra familien, uden især min mand, var jeg vist aldrig kommet igennem.
Hundene har faktisk også hjulpet mig meget. De skal nemlig passes uanset hvor skidt jeg har haft det. De har fået mig ud hver dag på gåture og det har været rigtigt godt for mig. Og så har jeg aldrig følt mig helt alene med dem i huset.

I dag er jeg rask, medicinfri og tilbage på arbejdsmarkedet.